|
På den yderste spids af Bognæs blev syv nye søspejdere fra Holbæk i
lørdags "holdt over dåben" ved en ikke helt almindelig optagelsesceremoni.Jens Brøchner Petersen, Sasserup, der var en af de nye, blev lagt nedpå jorden, hvor "hjælpsomme" kammerater overdyngede ham med diverse
madrester fra de sidste 14 dage. Da Jens var næsten uigenkendelig og
smurt ind fra top til tå i margarine, kold kaffe, gammel sovs og
overdrysset med cornflakes, blev han båret ud til bådebroen og smidt
i vandet. Lidt efter, kunne han renset gå i land, som den "nydøbte"
søspejder "knofedt". |
 |
|
På samme måde gik det fem af hans kammerater og en ny leder, der alle
fik navne som "Snøvle", "Billy the Kid", og "Hvalpen". Navnene havde
man hentet inspiration til på det netop overståede sommertogt. Drengene
der er i alderen 12-16 år, var samme morgen vendt hjem fra en tur til det
sydfynske øhav. Femten spejdere og fire ledere havde været af sted i 14 dage.Vi sejlede først til Ballen havn på Samsø og derfra til Kerteminde. Og siden
har vi været rundt til øerne Ærø, Thurø og Langeland, en tur på i alt 323
sømil eller ca. 600 km. Vi var heldige med vejret, og det er gået vældig
fint, fortæller Lasse Busk Clausen, Holbæk.
Alle spejderne har fulgt vinterens undervisning og bestået sejlprøver, der har
gjort det muligt for dem at navigere bådene selv. Det var foruden lederskibet
tre Svendborgjoller. Det sidste stræk gik fra Nyborg til Bognæs, hvor man
sluttede af med den traditionelle "dåb".
|
Den 22. august kan korpset fejre 40 års fødselsdag, og i den anledning holdes
der åbent hus på søspejderstationen, Parallelvej 35, Holbæk, hvor alle
interesserede er velkomne til at kigge indenfor. I samme måned slutter
sommersæsonen med en lille forhindringskapsejlads i Isefjorden og så
begynder vinterens undervisning snart igen. |