RLS
Søspejderne
Ragnar Lodbrogs Sønner

Tilbage til forsiden...

Fem nye både - 20. maj 1963

 Artikel fra Holbæk Amts Venstreblad d. 20. maj 1963

Holbæks søspejdere fik 
fem nye både i lørdags

Navngivning i forbindelse med standerhejsningen ved klubhuset

Lørdag eftermiddag overtog søspejderne i Holbæk officielt de nye, som de i vinterens løb har fået. Det skete, ved navngivning som fandt sted i forbindelse med standerhejsningen ved klubhuset, og man har dermed indledt sommersæsonens arbejde. De to af bådene er skænket af Det Danske Spejderkorps på betingelse af, at de stilles til rådighed ved førertræningen, der hver sommer finder sted på Bognæs.

Ved standerhejsning talte tropsrådsformand, Oberstløjtnant Bagger, der sagde, at dagen jo blev gjort særlig festlig på grund af de fem nye både man har fået, og som man glæder sig til at tage i brug.

Tropsfører Jens Østergård uddelte flidspræmier og andre fortjeneste, som er erhvervet i årenes løb, og dernæst talte borgmester Steenstrup. Han sagde bl.a.:

- Her i byen er vi glade for, at ungdommen tilbringer sin fritid på fornuftig måde, og derfor er det en glæde, at så mange søger til spejderkorpsene, som gør et godt arbejde. Søspejderkorpset er i høj grad medvirkende til at opdrage drenge til at blive gode borgere i vort land.

Erik Moritzen, som leder førertræningen på Bognæs, takkede for indbydelsen og for korpsets arbejde, hvorefter man gik til bådebroen, hvor de fem nyerhvervelser lå fortøjet.

Borgmester Steenstrup døbte en af bådene "Thora", Erk Moritzen døbte en både "Freja", skibshandler Andersson døbte "Frida", skrædder Bendt Sørensen "Thyra" og tropsfører Jens Jørgen Hegnhøj ( er korrekt afskrevet-boj ) døbte den sidste båd "Hertha".

Det var et dejligt syn at se fire så perfekte både blive overdraget Holbæk-spejderne. Ja, det var i virkeligheden kun fire, som var perfekte ! På den femte, så vi, var pladerne med bådens hjemsted og navn blevet forbyttet ( ole )

 

Ragnar Lodbrogs Sønner - Roedsvej 21 - 4300 Holbæk - 59 43 82 85

Tilbage til forsiden...

Bemærk, Artiklen er gengivet fra egne scrapbøger efter aftale med Holbæk Amts Venstreblad