RLS
Søspejderne
Ragnar Lodbrogs Sønner

Nye både - sommertogt 1976

 Avisartikel fra HAV d. 30. juni 1976

Ferie i både 
uden sejlads

Sådan har aktiviteterrne været for søspejderne i Holbæk i flere måneder, men i morgen tidlig står de til søs på en forkortet sejlads i Isefjorden.

Mens i massevis af sejlsportsfolk i disse dage sejler Isefjorden tynd og nyder det gode vejr, samles søspejderne i Holbæk hver dag og aften på søspejderstationen. Herfra bevæger de sig ned til broen i deres tre nye Svendborgjoller. Men uden redningsvest og proviant. Svendborgjollerne bli’r nemlig ikke rørt ud af stedet. Sådan har de foreløbig brugt et par sommermåneder. Men nu lader det til at det er slut med denne risiko.

Årsagen er, at vi i år har været forfulgt af en række uheld, forklarer tropleder Niels Hougaard. Vi har i år fået tre nye Svendborgjoller. De blev for sent leveret, og det er gået ud over de sædvanlige spejderaktiviteter til søs. Vi havde planlagt en ti-dages tur med Kullen som mål og havde glædet os meget til at komme af sted sidste lørdag. Det måtte vi opgive, fordi vi selv skulle bygge videre på skrogene af jollerne, som vi har fået for en rimelig pris. Fra Mosede skulle vi i fredags have modtaget wirer. Det skete ikke. Da vi ringede og spurgte hvor de blev af, fik vi at vide, at de var bortkommet. Så måtte der laves nogle andre, og vi måtte selv tage af sted efter dem. Sådan, kunne der nævnes utallige eksempler på forhindringer.

For enkelte spejderes ved- kommende har det betydet, at de ikke kan komme med på den sejlads der starter i morgen tidlig og slutter søndag. 
De har for lang tid siden afsat 10 dage til søspejdernes plan- lagte sejlads til Sverige. Da det ikke kan realiseres, er de taget på ferie andre steder. Nogle har fået feriejobs, men kan alligevel nå at komme med på sommertogt. Det har blot medført, at de ikke kunne være med til at færdiggøre bådene. 

Til gengæld har så de der har haft mulighed for det, og flere forældre til spejderne været 
meget forstående og givet et nap med.
Men altså: I morgen går det til løs. Og hvis vejret tillader det sejler vi først til Dyrnæshage omkring troldeskoven ved Jægerspris. Hvis ikke, går turen til Kulhuse, Rørvig og Bognæs. Der foretages den traditionelle dåb af nyoprykkede spejdere og hvad der i øvrigt hører sig til
Søspejderne i Holbæk skal have proviant med til den første dag, soveposer og telte. Så vidt 
muligt forsøger de at slå lejr, hvor der er mulighed for at købe proviant. De mange 
forhindringer regner Niels Hougaard med er første og sidste gang.

Efter togtet er der weekendture sejlaftener hver mandag for patruljeledere og hver torsdag 
for øvrige spejdere. Sidst i august bliver der forhindringskapsejlads.
I 1970 arrangeredes for første gang sejlads ved Langeland for alle søaktiviteter. 
Et lignende arrangement skal afvikles i sommeren 1977 ved Storstrømmen. Det varer otte dage 
og, og Søspejderne i Holbæk er naturligvis interesserede i at være med og til at bruge 
fire-fem dage på at sejle dertil og fra. I denne dyst som omfatter joller, sejldugsbåde, 
tømmerflåder mm., vil bl.a. foruden Danmark, Norge, Tyskland og Skotland blive repræsenteret. 
Det er et lille plaster på såret i år.
Men i morgen altså står søspejderne endelig til søs.

Avisartikel fra HAV juli 1981...
Syv søspejdere blev "døbt" i madrester

 

Ragnar Lodbrogs Sønner - Roedsvej 21 - 4300 Holbæk - 59 43 82 85

Tilbage til forsiden...

Bemærk, Artiklen er gengivet fra egne scrapbøger efter aftale med Holbæk Amts Venstreblad