|
Avisartikel fra Holbæk Amts
Venstreblad mandag d. 10
maj 1965
Holbæks
søspejdere fik gratis "Hollywood-båd"
Båden
var en gave fra filmselskabet, der lod "Thetis" rigge i
Holbæk, og skibsbyggeriet. - "Fadderskaber" nu hos
søspejderne.
|

|
Holbæk-søspejderne
- Ragnar Lodbrogs Sønner - fik en ny 6-årers redningsbåd kvit og
frit foræret ved standerhejsningen på søspejderstationen i
lørdags.
Gaven kom fra Mirich Corporation - filmselskabet, der lod
Hollywood-skibet "Thetis" rigge i Holbæk - samt Holbæk
skibs- og Bådebyggeri.
Gaven, der repræsentere en værdi af flere tusinde kroner, blev
yderligere udbygget, idet skibsbyggerbrødrene Erling og Carlo
Nielsen samtidig forærede søspejderne 11 typegodkendte
redningsveste.
Bag den store gave til søspejderne ligger en ganske pudsig
historie, som skibsbygnester Carlo NIelsen iøvrigt fortalte, da han
i lørdags overrakte spejderne båden i forbindelse med
standerhejsningen:
"Thetis" var blevet rigget og afsejlet, men en anden -
lignende - båd skulle bruges til filmoptagelser ved den norske
kyst, og skibsbyggeriet fik den opgave, at udstyre denne båd
"Majbrit" ganske som "Thetis". Ved
filmoptagelserne skulle kun stævnen af "Majbrit"
medvirke, så det var kun denne del af skibet, der blev helt
ændret. Til formålet byggedes også den store redningsbåd, som
skulle ligge på skibsfordækket under optagelserne. Aftalen med
filmselskabet var, at Holbæk-skibsbyggeriet - når filmoptagelserne
var afsluttet - atter skulle pille al pynten af "Majbrit",
og at skibsbyggeriet derefter skulle råde over de ting, som man
afriggede, bl.a. altså således redningsbåden. Filmselskabet
fik betænkeligheder. Pludselig erklærede man, at båden "ikke
hørte med i aftalen". Skibsbyggeriet stod på sit og henviste
til kontraktens klare ord om sagen, men pludselig fik skibsbygmester
Carlo Nielsen ideen der skabte fred og forsoning imellem parterne:
- Ok, vi - skibsbyggeriet - dropper båden, hvis I gør det
samme. Så gi'r vi den i fælleskab til søspejderne i Holbæk...
Carlo Nielsen fortalte i lørdags følgende om, hvad der derpå
skete:
- Amerikanerne blev helt vilde. De faldt mig næsten om halsen -
og kyssede mig af glæde over den idé. Jeg følte mig næsten som
en helt Krustjev med alt det kindkysseri, men sagen blev hurtigt
bragt i stand - og nu håber jeg - søspejdere - at I må få glæde
af dette fartøj. 50
kr.s fadderskaber Forinden
havde tropsrådsformand M. Nøhr, budt velkommen og det var også
fra hans side, takke for den flotte gave kom. I en tale til
søspejderne sagde Nøhr, at alle nu glædede sig til at komme til
søs efter indendørs arbejde i veínterens løb, men han
understregede at det forpligtede at være søspejder, at søen ikke
altid var til at spøge med, at der aldrig måtte tages chancer, men
at de unge altid skulle rette sig efter ældre og mere erfarne
førere. Han rettede iøvrigt en tak til sejlklubben, dens formand
Kjeld Lange, var tilstede - for godt naboskab og samarbejde. Tropsfører
Holger Laursen talte også til de 33 spejdere og 20 ulveunger og
uddelte hæderstegn mv. og endelig glædede divisionschefen
landsretssagfører Carsten Svendsen, Ringsted, sig over det gode
arbejde, der blev udført i trop og flok. Senere var der kaffebord i
bådehuset, og her afvikledes under lektor Pelle Jørgensen ledelse
en auktion af de gevister i spejderlotteriet, som ikke var afhentet
til tiden. Auktionen indbragte 450 kr. til spejderarbejdet. Søspejderne
er begyndt at tegne "fadderskaber" a 50 kroner. De penge
der kommer ind herved, bruges til til at holde materialer i orden,
til køb af redningsveste mv., ting som er dyre og som man ikke kan
påligne søspejderne selv, idet selve det at være søspejder jo
slet ikke er nogen billig sag. Indtil nu har der været god
afsætning af "fadderskaber" men man håber, at mange
flere Holbæk-forretningsdrivende vil slutte op om ideen. De, der
tegner et fadderskab, kan få en plade mv. ophængt i søspejdernes
bådehal, men adskillige af de, der har tegnet fadderskab allerede,
har endda ikke været interesseret heri, men kun i at støtte
ungdomsarbejdet. (Kirk)
Tilbage til forsiden...
|